Q&A: REFLEKSION, MOTIVATION & INSPIRATION

Denne Q&A X10 er til reflektion, inspiration og motivation. 10 håndplukkede og store spørgsmål, en ny person og rollemodel, et nyt perspektiv, i 10 uger. Et indspark, deling og fællesskab i en ny form med arbejdsmarkedet og livet som omdrejningspunkter. Input og smagsprøver på mennesker, arbejde og liv fra dem, som jeg møder på min vej. Jeg lægger ud. Tak fordi du læser med.

1. Hvad er din største succes i privat- og arbejdsliv? 
Privat er mine 3 ubeskrivelige børn det største. De unger er kæmpeseje og jeg er vildt stolt af dem! Lige som jeg tænker, at nu er jeg verdensmester i den disciplin, som deres alder kræver, bliver de ældre og ting skal tackles på en ny måde. At være mor er det mest afgørende i mit liv og det, der har udviklet mig mest gennem årene. Arbejdsmæssigt er det største, at jeg har været med til at hjælpe tusindvis af mennesker, guidet dem tilbage på arbejdsmarkedet, tændt et håb og hjulpet dem til at se deres eget potentiale og egen styrke. 

2. Hvad er det vigtigste for dig i et job? 
At det har et formål. At det er større end mig. At det gør en reel forskel. At jeg elsker det, som jeg laver. At det ikke er et job, men et kald. Noget jeg bliver nødt til at gøre. Noget jeg ville gøre selvom jeg ikke tjente penge. Motivationen er aldrig penge, men derimod muligheden for at skabe nyt og bedre sammen med andre mennesker. Det får jeg SÅ meget energi og glæde ud af. Jeg ser ikke et job i en traditionel forstand og det flyder sammen med mit privatliv og de mennesker, jeg kender. Det er min hobby, min passion og mit livsformål. 

3. Hvordan er en god arbejdsdag for dig? 
At gøre en forskel – når jeg taler med en person, som vi har hjulpet, så bliver jeg så rørt hver eneste gang. Når mine medarbejdere er glade for ægte glæde smitter. Når en ny idé får vinger. Når jeg oplever opbakning til tiltag og når der ikke er begrænsende tanker hos andre – det er jeg virkelig dårlig til! Når jeg samarbejder med andre og vi løfter hinanden. Når jeg ikke kører for mange kilometer, for det er ikke godt for kroppen. Når jeg møder mange nye mennesker, som tilfører nyt og som udfordrer status quo, ligesom jeg. 

4. Har du haft en oplevelse, som du egentlig gerne ville have været foruden, men som resulterede i noget positivt set i bagspejlet? 
Min kæreste tog sit eget liv i 2017. Det har ændret mit liv fundamentalt. Jeg vidste ikke, at hvor dårligt han havde det. Jeg kendte ikke til alle hans problemer, hans sind og hans spillemisbrug før han døde. Sådan et chok kræver lang tids bearbejdning og jeg arbejder stadig med det og er stadig berørt af det. Til gengæld fik det mig til at forstå, at vi kun har ét liv og at hvis vi brænder for noget, men ikke handler på det, eller er et sted, hvor vi ikke gør det, der gør os lykkelige, så er der kun én, der kan ændre det – og det er dig selv. Oplevelsen har gjort, at det er blevet endnu vigtigere for mig at hjælpe andre mennesker. Vejen for mig er at hjælpe mennesker tilbage i job, så flest mulige kan være en del af fællesskabet og føle, at de bidrager. Oplevelsen har også lært mig om skam og sygdom og at vi ikke skal føle os skyldige over at have brug for hjælp i en periode af vores liv. Og vi skal være klar til at gribe dem, der falder og hjælpe dem op igen. Før det er for sent. 

5. Hvem er en hverdagens helt for dig, som fortjener credit og/eller er en person, som har betydet meget for din karriere, som du gerne vil takke? 
Mine helte er de personer, som i perioder finder livet svært og meningsløst under livskriser og livsændringer, men som alligevel tager det næste lille bitte skridt og på et tidspunkt kommer styrket tilbage til livet. De mennesker beundrer jeg vanvittigt. Vi har alle sammen oplevet noget i vores liv, som giver os dybde og livskloghed og jeg ønsker, at flere deler de oplevelser, fordi det skaber dybde og forbindelse. Det bringer os tættere sammen, når vi tør åbne op og hjælper andre. Vi hjælper ikke ved at tie. 

6. Hvad er dit yndlingscitat eller det bedste råd du har fået? 
Jeg læser et hav af bøger og har mange citater, som jeg elsker og samler på.
For tiden er jeg særlig glad for disse:
-“The distance between dreams and reality is called action”.
-“Better an Oops than a What if”
-“Five types of people you want to surround yourself with: the inspired, the passionate, the motivated, the grateful and the open minded.”
-“I am human, and, yeah, I have very bad days”, Charlize Theron

7. Hvad kan vi gøre for at forbedre vores arbejdsmarked? 
-Mere fællesskab og inklusion.
-Mindre angst og mere nysgerrighed for det ukendte.
-Mere viden og forståelse for hvad fremtiden bringer.
-Mere synergi og mindre silotænkning.
-Mindre fordømmelse og færre negative udtalelser.
-Flere udviklende relationer.
-Større tro på menneskers potentiale.
-Mere respekt og anerkendelse af hinanden.
-Mere forebyggelse.

8. Hvad elsker du ved Danmark og/eller danskere? 
-At vi har et fantastisk velfærdssamfund.
-En stor ærlighed, varme og styrken til at dele.
-En skøn ironi.
-At vi er agile, fordi vi er små. At vi bidrager med store ting i verden.
-Hygge.
-Jeg rejser meget og jeg bliver stolt af at bo i Danmark, når jeg oplever andre nationer. Vi har stadig områder, hvor vi kan udvikle Danmark og det tager jeg også med mig, når jeg bliver inspireret andre steder. Vi kan noget særligt og jeg tror på, at vi kan genfinde fællesskabet med hinanden og gøre Danmark til et endnu bedre land at bo i. 

9. Har du ”mig tid”, hvad gør du for at oplade og hvornår er du lykkeligst?  
Som mor til 3 børn og en 50+ timers arbejdsuge er ”mig tid” lidt anderledes end den gængse opdeling af privat- og arbejdsliv. ”Mig tid” er også arbejdstid, fordi jeg elsker, hvad jeg laver. Jeg elsker blandt andet at skrive i hånden i smukke notesbøger. Det giver mig ro og nye ideer og tanker, som er vigtigt for mit arbejde og min egen udvikling. Det oplader mig at rejse med mine børn, at være sammen med dejlige mennesker og at skrive et blogindlæg. At få lov til at være nysgerrig, undersøge og lære mere – sådan er jeg lykkeligst.

10. Hvad vil du gerne huskes for?
Som en katalysator for Danmarks arbejdsmarked, der gjorde en forskel i mange menneskers liv og som løftede vores arbejdsmarked og fik flere med indenfor. 

Kære Leder (i dit liv)

En baby, som ikke modtager omsorg, mærkes for livet. Scanner man en babys hjerne, som har manglet omsorg og menneskelig kontakt, har hjernen sorte huller, hvor det neurologiske system ikke er vokset. Babyer, som ikke har haft en dyb relation, har mindre hjerner, og adfærdsproblemer opstår senere.

Det samme ser vi i fællesskaber - eller rettere manglen på samme. Når et menneske forsøger at nå et specifikt mål, er chancerne for succes med langt bedre, når de er støttet af mennesker omkring dem. Undersøgelser viser også, at ældre, der har haft hjertestop eller en blodprop, kommer sig hurtigere og med mindre risiko for at få en ny blodprop, hvis de deltager i en støttegruppe. Der er endda undersøgelser der viser, at de mennesker, som er en del af et tæt samfund, har et bedre immunsystem, bliver mindre syge og hurtigere raskere ved sygdom. Selv hvis du spiser usundt, vil du leve længere end hvis du er følelsesmæssigt isoleret og kun spiser sund mad.

Hvem, der (ikke) støtter dig, har altså en afgørende betydning for, hvordan du kommer ind i livet og hvordan du senere klarer dig i livet. Ingen af os kan sige os fri fra, at andre mennesker har magt og stærk indflydelse på os. Noget er godt, noget er mindre godt og ligefrem skidt og vi kan ikke styre det 100%. Hvis du fx bliver opsagt at din chef, kan du sandsynligvis ikke ændre på det, men du vælger helt selv om du agerer eller reagerer.

I et kendt projekt i kommunerne, BIP-projektet, har man fundet ud af, at en person udenfor arbejdsmarkedet, flytter sig positivt mod job, hvis deres sagsbehandler, har en tro på, at borgeren rent faktisk kan rykke sig. Det har der været fokus i mange jobcentre det sidste års tid.

Flere undersøgelser omkring kognitiv terapi og hjernens funktion beskriver netop det forhold og de specifikke aspekter, der skal være tilstede mellem sagsbehandler/hjælper/mentor/terapeut og personen udenfor arbejdsmarkedet for at hjælpe personen optimalt.

Find relationer i dit liv du kan forbinde dig med, som det så smukt hedder. Det mener jeg, er altafgørende for et sundt, afbalanceret og såkaldt lykkeligt liv. Relationer på arbejdspladsen og/eller andre steder. Hvis du befinder dig i en situation, hvor der er absolut ikke er steder, hvor du kan være sårbar, intet sted hvor du kan forbinde dig til et netværk af mennesker for at få energi, støtte og support, er det i mine øjne noget helt galt. Alt, hvad der er i dit liv har presset dig derud, hvor du ikke kan trives og hvor du knækker.

For ledere gælder ofte følgende: Livet har lært dig, at du skal gøre tingene selv. Du tillader ikke dig selv at behøve nogen. Selvom du tager dig af andre og giver til dem, er du på en måde frakoblet dine egne behov og mærker ikke, hvad du egentlig gerne vil, hvad du brænder for og hvad du drømmer om. Du giver en del, men tager ikke imod. Det er let for dig at hjælpe andre, men du beder ikke om hjælp. Du roser og motiverer medarbejdere, ikke omvendt. Du søger samtidig at opveje og kompensere for, hvad andre ikke præsterer. For hvis du ikke gør det, bliver det nok ikke gjort. Du er den person, som andre afhænger af og er dermed ikke den, som afhænger af andre. Dette mønster skaber udfordringer og det har jeg oplevet selv mange gange – lige indtil jeg lærte at bede om hjælp.

Hjælp til at bede om hjælp

En amerikansk undersøgelse viser, at 80% af adspurgte ledere, svarede nej til, at der var et sted hvor de kunne være 100% sårbare og ærlige i forhold til, hvad de var nødt til at stå op for som ledere, herunder udfordringer, konflikter, behov og svaghed. 80% af de samme ledere svarede også nej til, at der var en gruppe af personer, der udelukkende var dedikeret til at vedkommende kunne vokse og trives i lederrollen, til kun at udvikle dem som personer og hjælpe dem som leder. Det handler ikke om ledelsesgrupper, som vi alle er eller har været en del af, hvor fokus er på fællesskabets læring og udvikling, sparring og feedback, men en gruppe der følger den enkelte leder skridt for skridt.

Det interessante  - eller skræmmende - er, at 80% af de samme ledere også svarede ja til, at de inden for det sidste år havde oplevet symptomer, som var ud over det klinisk ”normale”, fx udbrændthed, mistet energi, besvær med at holde sig motiveret, koncentrationsproblemer og problemer med at fokusere, angst, stress, depression eller afhængighed eller en anden dårlig vane, søvnproblemer osv.

 Alene på toppen

På toppen er der koldt. Jeg hører mange ledere konstatere, at de er alene og ved af egen erfaring, at et netværk som @Goodtalks, som Pernille Sandberg Bech har startet for kvinder, handler om at dele de svære ting, dele når livet går én imod og være sårbar. Heldigvis er der også andre forummer, herunder flere og flere onlineforløb, personlige blogs og grupper, hvor man som menneske kan dele, når livet er svært. Flere og flere kendte personer står frem og viser deres sårbarhed og fortæller om deres angst, spiseforstyrrelser, mislykkede forhold, misbrug, vanskeligheder med den vej de går, som kan være ret ujævn.

Jo mere vi deler det hele i vores liv – også skyggesiderne - og mærker taknemmelighed for alt det, som vi har, desto bedre bliver vores liv, relationer og job. At fuldt ud fokusere på at leve vores liv  og ikke (mis)bruge vores tid og energi på at opretholde et glansbillede af os selv.

Når vi deler det, der er vanskeligt at dele, opdager vi, at vi ikke er så forskellige fra alle mulige andre mennesker. Lige der skal vi mærke, at vi ikke er alene, men øv dig i at bede om hjælp – eller giv til et andet menneske, hvor lidt vi så end orker - for så fjerner vi fokus fra os selv et par minutter.

De smukkeste øjeblikke i ens liv er jo mærkeligt nok, når man glemmer sig selv (Kim Larsen).

I fællesskabet kan vi løfte hinanden og løfte mere. Imens oplever du måske, at livet og din ledelse af det, er ret (u)perfekt både privat og arbejdsmæssigt.

No connection

Hver femte dansker vil på et eller andet tidspunkt få en depression og på en tilfældig i dagens Danmark er 150.000 ramt af depression, ifølge Sundhedsstyrelsen. 50.000 lider af en lettere depression, 50.000 af en moderat, mens 50.000 har en svær depression. Globalt set drejer det sig om mere end 300 millioner mennesker. Men ved vi overhovedet, hvad en depression er? Og kan vi nedbryde denne nærmest globale epidemi på overraskende vis?

Den anmelderroste bestseller ”Lost Connections: Uncovering the Real Causes of Depression – and the Unexpected Solutions” er skrevet af den prisvindende engelske journalist og forfatter, Johann Hari efter flere års verdensomspændende research og en personlig depression, der startede allerede fra barnsben. Han sætter store spørgsmålstegn ved årsagerne til og behandlingen af depression, især ved medicinalindustriens økonomiske interesser.

Som udgangspunkt betragter medicinalindustrien en depression som en kemisk ubalance i hjernen, hvilket er identisk med, hvad forfatteren som patient og journalist har lært samt hvordan  sundhedssektoren ser på det i Danmark og i min branche. Men Hari mener, at årsagen rent faktisk ikke er at finde i biologiske forhold, men snarere i ubehandlede traumer, isolation, misforståede værdier i forhold til status, penge og/eller et dårligt arbejdsmiljø.

”You are a human being with unmet needs”. Sådan forklarer Johann Hari depression og afdækker årsager til depression ud fra samtaler med specialister og deres researchresultater.  Han samler sin version af de vigtigste årsager til depression, som er baseret ud fra et synspunkt om, at depression er forårsaget af svære livssituationer.

Hovedårsager til depression

1. Manglende kontrol: De mennesker som har mindre kontrol og mindre mulighed for at træffe egne beslutninger i deres job, har større risiko for at få en depression.

2. Følelsen af ensomhed: Ensomhed er ikke selvvalgt alenehed, men følelsen af at være koblet af forbindelsen til andre mennesker i kortere eller længere tid. Ensomhed kan føre til øget hjerterytme, angst og stress samt depression.

3.  Afkobling fra meningsfulde værdier og at miste fornemmelsen for, hvad der er vigtigt i ens liv: Hvis vi lader vores værdier aflede ved meningsløse handlinger, sociale medier og overforbrug eller afhængighed, har vi større risiko for at føle en indre tomhed og at vi ikke kan leve op til det, som vi tror, at samfundet forventer af os. Hari opfordrer os til at bruge vores tid på meningsfulde ting i stedet for at bedøve vores sanser med det, der ikke giver værdi. Han opfordrer til at blive bevidste om vores motivation for at gøre og vælge de ting, vi gør i livet, som virkelig giver mening.

4. Traumer fra barndommen: Både overvægt og depression kan skyldes oplevelser i barndommen, og at det i de tilfælde ikke er tilstrækkeligt at behandle med kostændring og nye motionsvaner. I 1980 viste en undersøgelse, at 55% af kvinder med svær overvægt, havde oplevet seksuelle overgreb i barndommen og at deres overvægt var startet umiddelbart efter disse episoder. Undersøgelsen konkluderede, at jo mere traumatisk en barndom deltagerne havde haft, desto større sandsynlighed for depression. Den største årsag til depressionerne er psykiske overgreb – endnu mere end seksuelle overgreb. Ifølge Hari burde spørgesmålet ”Hvad er der galt?” i virkeligheden være ”Hvad skete der?”. Ved at sætte ord på de ting, der er sket i barndommen, kobler mennesker op på deres følelser og begivenhederne i deres liv og begynder at flytte sig mod helbredelse. 

5. Afkobling fra status og respekt: Mennesker har større risiko for depression, når de sammenligner sig med andre, der har både bedre økonomi og råderum og for eksempel den perfekte krop. Den konstante udsættelse for reklamer om perfekte liv er også en udløsende faktor for depressioner.

6. Mangel på kontakt til naturen: Mennesker der bor tæt på naturen oplever mindre stress og fortvivlelse, har færre tvangstanker og bedre koncentration.

7. Mangel på håb og følelsen af en usikker fremtid: Mennesker, der oplever en depression, har vanskeligt ved at tro på, at det nogen sinde afsluttes og det gør depression så farlig, herunder en følelse af, at vi ikke har kontrol over depressionen. Bekymringer om evnen til at forsørge sine børn er en af de allerstørste faktorer for at udvikle en depression.

8. Der kan være biologiske faktorer involveret i depression: Hjernen er plastisk og ændrer sig konstant, og det kan være medvirkende til udvikling af depression. Hvis du fokuserer på negative tanker, vil du automatisk aktivere de centre i hjernen som forstærker de negative tanker. På samme vis kan du aktivere de centre i hjernen som øger muligheden for positive tanker, for eksempel ved at skrive de ting ned, som du er taknemmelig for eller bevidst arbejde med kognitive værktøjer for at ændre tankemønstrene.

9. Arvelig depression er ifølge Hari ikke overvurderet. Han forklarer det med, at der kun er 37% risiko for udvikling af depression, hvis en af dine forældre lider af depression, mens man som menneske er disponeret for samme højde som sine forældre med 90%. Fordi der fortsat er stigmatisering omkring depression og at det alt andet lige er nemmere at begrunde sin depression i biologiske faktorer end som en reaktion på mange faktorer i ens liv.   Symptomerne ved depression er ”en afhængighed til os selv”. Vi kan ikke se vejen ud af depression, fordi vi er for optagede af os selv og blændede af vores eget ego – eller selvoptagethed.

Fremtidens antidepressiv

Personligt tror jeg på, at vi i fremtiden finder en kur mod depression, som kan hjælpe mennesker til at opdage og overkomme deres traumer, opleve hvad kontakt med naturen kan gøre ved sindet, lade egoet få mindre medbestemmelse og se forbi problemerne og være i stand til at tro på en positiv fremtid med mange muligheder. I fællesskab og som verdenssamfund.

Meditation er en mulighed for at få færre symptomer, når man har en depression. Meditationen kan øge ens positive følelser for andre mennesker, eliminere misundelse og jalousi over for andre menneskers muligheder og situation og få personen til at blive mere taknemmelig, få mere medfølelse over for andre og være mere glad i livet.

Jeg er overbevist om, at vi skal se meget mere ind i behandling af depression ved tiltag som fællesskab og jeg tror, at vi i på Fremtidens Arbejdsmarked skal have de institutioner på banen, som i forvejen har kontakt til mennesker, der er udfordrede med depression. Det kan være et samarbejde mellem Forsikrings- og Pensionsselskaberne, Fagforeningerne, Jobcentrene, Sundhedsforvaltningerne i kommunerne og Arbejdsgiverne. Og naturligvis de mennesker, som rammes af depression - før det bliver kronisk!

Vi kan flygte fra depressionen ved at undgå at mærke smerten, fortrænge og lappe den med stoffer, medicin, shopping, sociale medier eller andre distraktioner. Men jeg tror, at man kan bearbejde, nedbryde og forløse de grundlæggende årsager til depressionen og hermed heale. At man kan få hul på bylden og bearbejde den helt ned til roden – selv om det gør ondt og hermed helbredes som menneske og samfund. Der er ikke noget hokus-pokus ved det, tværtimod, handler det om at behandle årsagen - ikke symptomerne.

Lad os sammen bremse udviklingen af antallet af mennesker med depressioner og angst og stå sammen om at få flere mennesker med livsglæde, overskud og et positivt syn på fremtiden. Sammen kan vi alt!

Sårbarhed, kærlighed og fællesskab

Jeg elsker det, som jeg gør helt ind i knoglerne - at hjælpe andre via mit daglige arbejde i Come-Back, skabelsesprocessen med min kommende bog og den personlige udviklingsrejse, som jeg er på.

Til en fødselsdag spurgte mange mig ind til disse og der gik ikke lang tid, før vi delte meget personlige livsudfordringer. To af fødselsdagsgæsterne havde lige mistet deres mor, andre har været ramt af angst og stress og er udfordret på deres arbejde og i deres liv generelt. Alle havde tanker og overvejelser om, hvad deres næste skridt skulle være eller i færd med at lande efter en livsændring. Denne store åbenhed og sårbarhed blandt fremmede mennesker varmede og berigede i disse kolde tider, hvor det ikke kun er håndbold, der skaber fællesskab.

Vi har stor fælles gavn af at dele med hinanden – det mærker jeg dagligt i mit arbejds- og privatliv. Glansbilleder på de sociale medier har filtre, som ofte viser vores bedste sider og højdepunkter i livet og vi skal da også huske at tale om alt det, som går godt.

Vi tiltrækker det, som vi tænker på og vi skal huske at manifestere og dermed tiltrække positive og gode ting i vores liv. Men jeg tror også, at vi skal fortælle hinanden, når livet er svært for at kunne spejle os og få omsorg - den mentale, fysiske, følelsesmæssige og/eller praktiske, som vi alle har brug for i perioder. Nogen mere end andre. Som de dygtigste elever i skolen får flest lektier og krav, så universet sender de fleste gaver til de, der har størst hænder. 

Der blev holdt en meget rørende tale for fødselaren med 12 punkter omkring taknemmelighed. Det omhandlede tilgivelse med en tak for de gange, hvor fødselaren har tilgivet de øjeblikke i venskabet, hvor taleren har trådt ved siden af, brændt sin ven af og i lange perioder ikke holdt venskabet i live. Det er så fint at udtrykke sin taknemmelighed for de ting, vi ikke kan være os selv bekendt. En undskyldning, en tak, en erkendelse, en formidling af taknemmelighed. Ikke kun overfor personen selv, men også modet til at gøre det foran en hel forsamling. At stå frem som sig selv i sin sårbarhed, som jo i virkeligheden også er ens styrke.

Vi skal dele og give – og gøre det konstant og hver dag. Vi skal give til os selv - ikke nødvendigvis før vi giver til andre men samtidig, så det ikke bliver et rigidt forsøg på at lægge mere ind i vores perfektions-/overbevisnings-/indre kritiker-kasser. Og så skal vi blive bedre til at stoppe op og mærke, hvad vi egentlig har brug for.

Jeg har i utallige perioder i mit liv glemt netop det, og det resulterer i indre ubalance og uro. I de perioder har jeg troet, at de dygtigste aldrig har haft så dårlige perioder, negative tanker eller tankemylder og at de sover som sten om natten, mens jeg ligger søvnløs. Men alle mennesker har svære perioder I deres liv, hvor man mærker frygt, sorg, frustrationer… – fortsæt selv listen.

De ting vi oplever igennem livet, danner grundlaget for, hvordan vi opfatter, reagerer på og bearbejder følelsesmæssige stimuli. Det er præcis derfor, at vi må dele det svære, for at kunne spejle os i andre og deres erfaringer og derigennem opnå en følelsesmæssig balance. At tage sig tid til at opdage, mærke og anerkende, hvordan ting får dig til at føle, er essentielt for vores følelsesmæssige intelligens.

Jeg tror på, at vi skal dele i fællesskabet i medgang og modgang. Alt det gode og alt det, der er svært at sige højt. Ingen kan udvikle sig optimalt uden fællesskabet. Og når du deler, så handler det ikke om, hvor meget du gør men om, hvad du lægger i det.

Mister vi fællesskabet, mister vi os selv. Med ønske om en skøn uge ❤

Skærmbillede 2019-02-03 kl. 20.56.17.png

Fremtiden tur/retur

Jeg er netop hjemvendt fra fremtiden. De 6 vildeste dage i mit liv i hjertet af Silicon Valley på Singularity University, som dyrker de eksponentielle teknologier, der kan forandre verden til gavn for menneskeheden. Her har jeg spist reagensglas-bøf, frysetørret astronautis fra NASA og bakterievenlig mad og lært at vi fremover skal vaske mindre hænder, kysse flere hunde og at vi på et tidspunkt om ikke så længe kan bekæmpe kræft, blive 160 år og leve lykkeligt til vores dages (uden) ende.

Jeg har lært om eksponentiel udvikling, set førerløse biler på vejene, mødt de mest fantastiske ledere og ud-af-boksen-tænkende mennesker med 23 landekoder og endnu flere tilgange, tanker og udfordringer. Jeg har trukket vejret i det samme lokale som de vildeste forskere og verdensledere og fået endnu flere helte i mit liv og fået et helt uvurderligt netværk at mennesker, der vil hjælpe mig herfra og til Mars – og jeg vil gøre det samme for dem!

Mette kys.jpg

Jeg har lært om mulighederne i vores hjerne og forstået at lige om lidt har vi maskiner, der kan trække alle vores indre dialoger ud på et print. Jeg har drøftet de etiske aspekter i al den udvikling, som vi kommer til at se og jeg forstår, at vi har meget mere at drøfte og at selv om vi forsøger at gøre alt hvad der står i vores magt for at stoppe udvikling, så er toget allerede kørt. Vi kan vælge at sige nej til genmanipulation på mennesker og til nedfrysning af legemer og eksperimenter med stamceller – men det er i gang. Det er i gang på et eller flere kontinenter og vi er nødt til at tage stilling og hoppe på det tog.

Jeg har set en muskel blive printet og virke, et funktionelt hjerte i 3D og en 3D-printet fjernbetjening med al indmad være klar i funktion på få minutter. Jeg har fået den nyeste viden om robotter, som er er her lige nu og om de som kommer. Jeg har forstået udfordringen i den eksponentielle udvikling og den menneskelige lineære tankegang og hvorfor det er så uendelig svært at forestille sig, hvad der kommer til at ske – og at tilpasse og vænne sig til forandringerne. Jeg har indset, at uanset hvor vildt vi kan tænke og forestille os fremtiden med alle dens kommende teknologiske opfindelser, så er vi stadig langt fra at kunne forstå HVOR meget vi kommer til at ændre os fysisk, psykisk og socialt.

Jeg har lært om fremtidens lederskab og at verdenen har brug for endnu flere, der tager sig af den. Og indset at alle virksomheder skal være udviklingsorienteret og digitale - nu. Jeg har også lært at takke både visdommen i mit hoved og visdommen i mit hjerte og hvordan vi reagerer på udefrakommende begivenheder og hvor meget frygt vi har i os - for fremtiden, for det gode, for forandringer.

Vor dybeste frygt er ikke at vi er utilstrækkelige.
Vor dybeste frygt er at vi er mægtigere end vi kan gøre os begreb om.
Det er vort lys, ikke vort mørke, der skræmmer os mest
(Nelson Mandela)

Vores formål er vores fremtid – som virksomhed, leder og menneske. Fremtiden er her! Lad os i fællesskab forstå den og gribe den. Nu. 

Fortællingen om hvordan den mest tragiske hændelse i mit liv ledte mig til mit livsformål

Skærmbillede 2018-04-18 kl. 14.25.46.png

De sidste 365 dage har jeg haft det, der kaldes en stejl læringskurve, forårsaget af en traumatisk hændelse, da min kæreste valgte at tage sit eget liv. I dag har jeg tilbragt dagen sammen med en af de tre, jeg elsker allermest i denne verden, min ældste datter. I dag har været en af de bedste dage i mit liv, om end følelsesmæssigt hoppende over minder og reflektioner fra for et år siden.

Jeg er så uendelig taknemmelig for alle jer mennesker i mit liv, mit netværk!

Min dybe taknemmelighed til kvinden, som er fysisk længst fra at kunne kalde sig min familie, men er den, der gang på gang har stået ved min side, når det blev svært at holde sig oprejst, og vedvarende har holdt, ikke kun mit hjerte i sine hænder, men også mine børns. Hun stod i mit hjem 2 timer efter den traumatiske hændelse, og har været der for mig hver dag siden.

Jeg skylder den største og mest uvurdelige tak til direktøren, der vedvarende formåede at holde fast i mig, da livet viste sig fra sin barske side og arbejdet var det, der trak allermindst.

Jeg nærer stor taknemmelig for kammeraten, som jeg har grædt og talt med i timevis, og som jeg aldrig glemmer, psykologen der stod klar til alle mine børn, hver gang jeg ringede, søsteren, som trods sin egen store smerte, har grædt og leet med mig, og alle mine venner, veninder og bekendte, der har lyttet i det uendelige, rummet og ladet mig få plads.

Jeg er bevæget over mine medarbejdere, som stod der fra dag et og fik alt det uforklarlige gjort forklarligt, og som landede alle mine spekulationer på helt forunderlig vis. Det har lært mig, at det aldrig hjælper at holde smerte for sig selv, og at lade som om verden er perfekt overfor de mennesker, som du omgiver dig med hver dag.

Jeg er fuld af dyb taknemmelighed til min tålmodige mentor gennem mange mange år, som er fuldstændig umulig at få i tale, men som talte mig hjem på en køretur for snart mange måneder siden, til min lige så tålmodige "i de sene nattetimer skrivende ven", og til min nye mentor, som fører mig af nye, ubetrådte og forunderlige veje til et større sted, jeg har aldrig havde drømt om eksisterede. Jeg følger med og jeg tror på det hele, og rejsen er helt fantastisk.

Min taknemmelighed går til Områdechefen, som vedholdende husker mig på, at det jeg har skabt i Come-Back er helt enestående, og at: Der er én ro, og den beror på, at du er tro mod det du tror på" og til mine medstuderende og min lærer på min spirituelle uddannelse - og ja, jeg bestod!

Min rejse har vist mig, hvor nær mine kunder og samarbejdspartnere står mig. De har altid plads og tid til sparring, og der er ingen, der ryster på hovedet af mine tanker og ideer. Tænk at I er der, altid!

Jeg er mere dedikeret end nogensinde før til at være der og til at hjælpe mennesker, der gerne vil, men ikke kan. Det seneste år har vist mig, at når vi står sammen kan vi så uendeligt meget mere, end når vi er alene. Hele mit forunderlige netværk af dejlige og fantastiske mennesker, der står ved min side hver evig eneste dag, uge og måned, på denne forunderlige rejse.

Tak til jer alle og tak til mine børn; de vigtigste i mit liv, som hver dag fastholder mig i at gøre og være endnu bedre. Jeg har fundet roen, livsglæden og mit livsformål, og jeg er taknemmelig som bare pokker.

Netværk er helt helt undervurderet, når man som jeg har stået midt i en livskrise, og jeg dedikerer hermed resten af mit liv på at hjælpe mennesker tilbage til deres kerne og livsglæde, i ydmyghed og taknemmelighed for alt det, jeg har modtaget fra jer, de sidste 365 dage af mit liv. Tak!