Kys livet - i medgang og modgang

Hvordan kommer et menneske, singlemor, iværksætter og direktør igennem traumatiske oplevelser med gejsten i behold og en fornyet livsglæde? En stærk og gribende beretning med indsigt i tabubelagte emner. Mette Stryhn har et brændende ønske om hjælpe og støtte andre mennesker personligt og professionelt. Som formidler af livets svære budskaber, besidder hun en sjælden sårbarhed, smittende entusiasme og favner bredt og varmt. Mette har haft døden helt inde på livet og mærket modstand på krop og sjæl, men hendes budskaber strækker sig langt udover sin egen historie. Hun guider tilhører sikkert i havn igennem åbenhjertelige og forløsende beretninger, personlige råd og befriende redskaber til modstand. Det er 1:1 eller i små grupper, så Mette kan hjælpe hver og én tilhører.